Categories
Glas Troldekugler

Friske forårsfarver

Efterhånden som vintergækkerne vover sig op af jorden, spirer også de hvide og grønne nuancer i modebilledet. Ikke mindst når det gælder tilbehør, hvor hvid i alle nuancer kombineres med lysegrøn. Særligt mintgrøn, der signalerer håb og friskhed, ledsager forårets komme.

Håb er lige præcis navnet på den mintgrønne perle fra Troldekugler, der prydes af en funklende zirkon. Troldekugler har desuden en bred vifte af hvide perler – dels glas, dels dem der laves i tæt samarbejde med østers.

Troldekugler er bestemt ikke de eneste smykkekunstnere, der holder af hvid og mint: Izabel Camille har skabt en fin mintgrøn ring, og blicherfuglsang excellerer i ferskvandsperler indfattet i eventyrligt formede sølvsmykker.

 

troldekugler håb
Håb fra Troldekugler
troldekugler hvid stribe
Hvid stribe
troldekugler hvide bobler
Hvide bobler
izabel camille ring
Ring fra Izabel Camille
TB2232 40R SWEET M
Perlevedhæng fra blicherfuglsang

 

Categories
Glas

Stenaldersmykker

Det ligger dybt i vores kultur at bære smykker. Siden stenalderen har mennesket smykket sig – med sten.

Stenen spiller en hovedrolle i Troldekuglers forårskollektion 2013. Skønt solen og varmen i den grad lader vente på sig, er kollektionen fyldt med minder fra en varm sommerdag ved stranden: Sand, sten, solbriller, søheste, søpindsvinsøstjerner, strandskaller osv.

Gør et kup – køb en enkelt glaskugle med en sandsten nedsat til 168 kr. eller et helt bundt med strandsten nedsat til 920 kr.

troldekugler stenstrand
Stenstrand bundt
troldekugler sandsten
Sandsten
troldekugler2
Nye Troldekugler

 

Categories
Glas Sølv Troldekugler

Strandtur og skovtur

Troldekugler har præsenteret en forårskollektion, der får dig til at længes efter sommer, strand og ferie: Søstjerner, søheste, solbriller, badebolde, strandsten og delfiner springer i øjnene i den nye kollektion. Der er hele tre delfinkugler i serien – legende delfiner, vedhæng til fantasikæde og en delfinlås.

Det er ikke den rene badeferie – blandt de nye Troldekugler er også blomster, sommerfugle og en lille skovhytte.

Troldekuglers Forårskollektion 2013 består af sterlingsølv, guld, ædelsten og to glasbundter. Scott Bouwens, der er ny designer hos Troldekugler, har skabt glasbundet Stenstrand, som er inspireret af naturen og jordens naturlige mineraler.

Legende delfiner
Badebold
Strandsten
Sommerfugl
Hus
Categories
Glas Sølv Troldekugler

Julekugler

Troldekuglers vinterkollektion 2012 er på gaden. Den enestående kollektion er baseret på sølv og glas med glimtende elementer i form af zirkoner.

Det minimalistiske juletræ med stjerne i toppen er designet af Kim Buck. Juletræet, der er skabt af to trekanter, sættes på armbåndet ved at man deler det i to.

Juletræ

Det bløde hjerte er også skabt af Kim Buck. Både juletræ og julehjerte er nedsat til 344 kr.

Julehjerte

Lise Aagaard har designet den isblå diamantkugle, skabt af 13 kubiske zirkoner indstøbt i krystal på en baggrund af isblåt glas.

Diamantkugle

Lone Løvschal, der oprindeligt er uddannet sølvsmed hos Georg Jensens Sølvsmedie, har skabt en troldekugle, der minder om en snebold: Vintersne – kun 252 kr.

Vintersne

I troldekuglers vinterkollektion er også en ny lås med fine knopper, der minder om bær, en armring af sterling sølv, en sælfamilie, en pingvin med baby, vinterbær og en overdådigt blomstrende bougainvillea af både sølv og guld.

Julekuglerne kan også kombineres med Troldekugler i traditionelle julefarver grøn og rød – julebundtet er nedsat til 1392 kr.

Troldekuglebundt i klassiske julefarver

Køb julegaverne i god tid og undgå stress. Julegaver fra vores webshop kan byttes fra 24. december 2012 til 15. januar 2013.

Categories
Glas Sølv Troldekugler

Uhyggeligt armbånd

Troldekuglers halloween-kollektion består af noget så unikt som en selvlysende kugle, døbt Indre glød. I dagslys består kuglen af det mest delikate, sartgrønne, klare glas. Men når mørket falder på, lyser kuglen op og viser al sin magi.

Derudover består den uhyggelige kollektion af to nye flotte sølvkugler, en edderkop og et græskar.

Mix nyhederne med klassiske Troldekugler i efterårsfarver, dødningehoveder, drager eller trolde.

Selvlysende Troldekugler
De tre nye Troldekugler
De nye Troldekugler i selskab med klassikere
Categories
Glas Sølv

Vildt!

Tigre, løver, zebraer og andre eksotiske dyr præger efteråret modebillede, bl.a. hos Mulberry der har stor succes med sine tigerstribede sweatre. Kenzo lader løver pryde deres sweatre, mens Topshop satser på noeget så fredeligt som kaniner. Proenza Schoulers bomberjakke med farverige fugle tager også kegler.

På smykkefronten lader man sig lige så inspirere af vilddyr. Anna Dello Russos slangearmbånd er revet væk fra hylderne hos H&M. Og hos Troldekugler er der gode muligheder for at få sig et safari-inspireret smykke: Tigerhoved, løver, kiwi, giraffer, zebrastriber og leopardpletter. Køb kuglerne stærkt nedsat i vores webshop og få hak ved adventsgaverne allerede nu.

Kiwi
Giraffer
Leopardstriber
Løve – findes også uden manke
Tiger
Zebrastriber
Categories
Glas Sølv Troldekugler

Under havets overflade

Aquafarvede smykker fremhæves sammen med søstjerner, skaldyr og fisk i oktoberudgaven af britisk Vogue. Det sker i en rapport fra Biennale des Antiquaires kunstmesse i Paris.

På en bund af blågrønne krabber ligger safirer, månesten, opaler, turkiser, der reflekteres i krystaller og sølv fra nogle af verdens mest eksklusive juvelerer.

Troldekugler har også fundet havet en rig inspirationskilde: Fisk, havfrue og prisme nedsat til 168 kr. Krabbe og månehav til hhv. 252 kr. og 232 kr.

Fisk
Prisme
Havfrue
Krabbe
Månehav
Søstjerner
Categories
Glas Sten Sølv Troldekugler

Efterårets kollektion

Troldekuglers efterårskollektion er et studie i farverne rød, orangerød, indigo, creme og grøn. Lise Aagaard har designet en skøn perle af jaspis, der changerer mellem lys og mørk grøn. Hun har også designet glaskuglerne med ferskenfarvet blomst og den blå Bølgedrøm.

Tomas Cenius har skabt sølvkuglen Familie med mor og far på gåtur med deres nyfødte i barnevognen, og Svend Nielsen har designet spillekortet.

Med i efterårskollektionen hører også et “genoptryk” af de populære Kinesiske Stjernetegn. Efterspørgslen var så stor på Troldekuglers Limited Edition fra januar, at man har besluttet at gøre de 12 stjernetegn en fast del af kollektionen.

Jaspis
Ferskenfarvet blomst
Bølgedrøm
Familie
Spillekort
Kinesiske Stjernetegn

 

Categories
Glas Troldekugler

Polkaprikker

Polkaprikker er højeste mode. Tendensen er (gen)skabt af Marc Jacobs, der i samarbejde med den legendariske japanske kunstner Yayoi Kusama har lanceret en ny farverig kollektion for Louis Vuitton. Polkaprikkerne pryder alt fra sko til solbriller – også bukser, toppe, kjoler og tasker er blevet prikkede.

Kusamas gennemsigtige regnjakker får det til at se ud som om, man er blevet håndmalet med prikker. Med en iPhone kan du gratis downloade en Louis Vutton/Kusama app, så du kan pryde dine egne fotografier med prikker.

Yayoi Kusama har siden sit gennembrud i New York i 1960erne fokuseret på prikkerne som symbol på uendelighed. I Solens Rige har den enkle runde form en særlig betydning, især i rød, som da også er en gennemgående farve hos Kusama.

Den innovative kunstner blev hurtig en fast bestanddel af New Yorks avantgarde, især pop art-bevægelsen, som også Andy Warhol var eksponent for. Senere blev hun en del af hippie-bevægelsen, idet hun organiserede såkaldte kropsfestivaller, hvor nøgne deltagere var bemalet med polkaprikker.

Kusama flyttede tilbage til det konservative Japan i 1973, hvor hun indlagde sig selv på et psykiatrisk hospital. Hendes tid som kunstner var dog på ingen måde forbi, og hendes arbejde udstilles den dag i dag på Museum of Modern Art og Tate Modern.

I Troldekuglers uendelige udvalg af perler finder man nemt en håndfuld skønne prikkede versioner. De polkaprikkede glasperler fås i flere forskellige farver; turkise, lilla, lyseblå, sorte og lyserøde nedsat til 168 kr.

Lilla polkaprikker
Turkise polkaprikker
Sorte polkaprikker
Lyserøde polkaprikker
Lyseblå polkaprikker
Categories
Glas Smykkestil Troldekugler

Turkis og koral

Smykkefarverne turkis og koral går aldrig af mode – kan være, de holder et par sæsoners pause, men de kommer altid tilbage. Turkis og koral er superflot til en hvid sommerkjole og solbrun hud. Om vinteren kan turkis og koral peppe den lille sorte op, når alle andre bærer guldsmykker.

De ældste turkissmykker stammer fra 6000 f.kr. Halvædelstenen turkis formes over millioner af år, fra vand der løber gennem sten med mineraler som kobber og aluminium.

En koral er et havdyr, der danner koralrev. Når koraller dør, står deres kalkskelet tilbage. Det er dette kalkskelet, der anvendes til fremstilling af smykker. De fleste koralperler er indfarvede, men der findes også naturligt røde og rosa koralperler.

Koral og turkis er en kraftfuld farvekombination. Prøv at blande dine perlekæder, eller sæt koral og turkis perler på samme kæde. Troldekugler har fine glasperler, prismer og agater i disse farver.

Koralblomst fra Troldekugler
Glasperle med turkis bånd
Perlekæder i stakke