Find din smykkestil

Smykker kan peppe selv den mest kedelige og umoderne garderobe op. Med troldekugler får du et væld af muligheder. Uanset hvad du ellers har på, vil du kunne finde troldekugler, der matcher.

Det gælder om at finde troldekugler, der understreger din stil. Ofte er det kontraster, der gør stilen interessant. Hvis du går i meget spraglet tøj, kan du med fordel gå efter relativt enkle troldekugler, f.eks. en serie af identiske troldekugler.

Går du i minimalistisk ensfarvet tøj, vil det omvendt se godt ud med nogle mere markante, forskelligartede og farverige troldekugler. Tænk på hvor godt et par pangfarvede stiletter klæder den lille sorte selskabskjole. Man lægger i hvert fald mærke til skoene!

Smykker er skabt til at være blikfang. Det kan du udnytte til at skabe opmærksomhed om de skønneste dele af din krop – og fjerne opmærksomhed fra de mindre flatterende områder. Smykker kan bedre end nogen andre accessories skabe balance i dit udseende.

Hvis du f.eks. er lidt korthalset, kan du forlænge din hals ved at bruge lange kæder. Hvis du har forholdsvist lange arme, kan du ved at bruge en hel række armbånd udfylde mellemrummet mellem ærme og hånd. Hvis du har en stor barm, kan du ved at bruge øreringe i stedet for halskæder aflede noget opmærksomhed fra brystet.

Hvis du er i tvivl om hvilke kæder og troldekugler, du skal investere i (ønske dig), så køb noget billigt bras: Butikskæder som H&M og Zara har masser af tingeltangel, der rammer lige ned i den hotteste smykkemoden. De er gode at eksperimentere med, så man kan finde sin egen stil, før man investerer i fremtidens arvesølv.