Yin og Yang smykker

Det universelle Yin Yang-koncept rækker også over i personlig stil. Det mener den amerikanske stilkonsulent Pat Gray, der har bidraget med et kapitel til bogen Inspired Style, hvor en række kendte imageeksperter afslører deres stilstrategier. Pat Grays kapitel har titlen The Yin and Yang of Style.

Ifølge den orientalske filosofi er yin indadvendt, passiv, kold og feminin, mens yang står for det varme, udadvendte, aktive og maskuline.

Den essentielle yin-type er en blåøjet kølig blondine med kurver og krøllet hår (f.eks. Grace Kelly), mens yang-typen er mørkhåret, høj og udfarende med markante kindben (f.eks. Cher).

Yang-stilen består rent tøjmæssigt af lige linjer, skarpe snit og stærke farver, sort/hvid kontrast og geometriske mønstre. Det er en dramatisk stil med få detaljer og fokus på talje og skuldre. Stilen kendetegnes bl.a. af leggings med lange sweatre, lange støvler, meget høje hæle, statement halskæder, brede armbånd, lange tørklæder og sjaler.

Yin-stilen lægger væk på kurver, lyse, afdæmpede farver, flagrende lette tekstiler. Det er en romantisk stil med mange deatljer og få kontraster og megen fokus på halsudskæringen. Pufærmer, plisserede nederdele, slåomkjoler, blonder, flæser, runde halsudskæringer, Mary Jane sko, perler, blomstermønstre, slingback sko og vintage smykker karakteriserer bl.a. denne stil.

Pat Gray mener, at hvis du foretrækker tilbehør som bælter, sko og brede armbånd har du en præferance for yang-stilen. Hvis du derimod foretrækker øreringe, halskæder eller tørklæder er du mere til yin-stilen.

Troldekuglers romantiske charms af guld og sølv er som skabt til yin-stilen på grund af deres store detaljerigdom.

Yang-typer skal satse på enkle farverige Troldekugler af glas eller ædelsten – gerne i lange serier med identiske kugler.