Categories
Smykkestil Sølv Troldekugler

Masser af druer

Vindruer er en evig inspirationskilde til smykker. For tiden har Georg Jensen stor succes med sin relancering af Moonlight Grapes, der er skabt med udgangspunkt i et originalt design fra 1920erne. Ophavsmanden til Grapes er Harald Nielsen, der hos Georg Jensen stod bag nogle af virksomhedens mest succesrige designs i netop 1920’erne, hvor den altdominerende stilretning hed art nouveau.

I Danmark blev stilretningen, der også kaldes Jugendstil, blandet med nationalromantikken – den hjemlige epoke vi kalder Skønvirke. I udlandet blev stilen præget af folk som Gustav Klimt, Charles Rennie Mackintosh, Alphonse Mucha, René Lalique, Antoni Gaudí og Louis Comfort Tiffany.

Art nouveau tager udgangspunkt i naturens former og omfatter bl.a. stiliserede blomster, blade, frugter og slyngede stængler.

Georg Jensen

 

blicherfuglsang har til serien Nature designet vedhæng i sølv, der godt kunne ligne stiliserede druer. Det fem cm høje vedhæng har rhodineret, rustik overflade og hvide zirkoner og leveres på kæde med 6 snore. 595 kr.

blicherfuglsang

 

Troldekugler har skabt Vinhøst nedsat til 304 kr. bestående af blade og druer. Sølvkuglen kan f.eks. kombineres med bær og hortensiablomster eller glaskugler i farverne grøn og lilla – en oplagt gaveidé til vinkenderen.

Troldekugler